Kursus
Afholdt

Sunshine Circles – Theraplay® med børnegrupper – September 2021

01/09/2021
Odense - Restaurant Skovbakken

Hvis udvikling af børnefælleskaber på almenområdet skal lykkes, er det nødvendigt at arbejde engageret, vedholdende og målrettet med de mindste detaljer i mellemmenneskeligt samspil. Det er herigennem det enkelte barn udvikler evnen til at indgå i sociale samspil og udvikle empati- og mentaliseringsevne. Kom med til en inspirerende dag, hvor du klædes på til støtte børns evne til selvregulering gennem leg.

 

Baggrund for dagen

På denne kursusdag får du som fagperson en brugbar systematiseret metode til at arbejde med børn, hvis udvikling er utilstrækkelig eller mangelfuld. Ved at arbejde systematiseret med både struktur, og den fine synkronisering i samspil bliver det muligt at optimere og nuancere de ressourcer, der ligger i tværfagligheden på almenområdet. Sunshine Circles er baseret på voksenstyrede, strukturerede, interaktive legegrupper, som har til formål at styrke børns følelsesmæssige trivsel og sociale færdigheder. Sunshine Circles er udviklet med henblik på at få børn til at føle sig mere trygge, værdsatte og mere kompetente sociale individer. Når de oplever sig selv som en del af et børnefællesskab bliver de mere parate til at lære.

 

Dagens indhold

På kursusdagen vil Marie Olsen-Kludt og Anne larsen give en beskrivelse af, hvordan man kan anvende Sunshine Circles i arbejdet med bl.a. sårbare, impulsstyrede, traumatiserede og uregulerede børn. De vil give en letforståelig teoretisk gennemgang af effekten af Sunshine Circles ud fra en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelse, hvor de bl.a. vil gennemgå, hvordan børn igennem at føle sig “mødt” og “rummet” på et relevant niveau kan udvikle sociale og emotionelle kompetencer. De vil invitere deltagerne til at indgå i forskellige aktiviteter baseret på metoden. Dagen afsluttes med fælles refleksion med henblik på brobygning til egen praksis.

2.496
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdage

30. september 2021

Moduler

Har du brug for hjælp?