Kursus
Igangværende

NUSSA Master

Fordybelse og videreudvikling i praksis
Ishøj
Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj
torsdag d. 29 april kl. 09:00

Et masterkursus til erfarne NUSSA-fagpersoner

 

Dette 2-dages kursus er målrettet fagprofessionelle, der allerede arbejder med NUSSA og ønsker at gå et skridt videre i arbejdet med børns følelsesmæssige udvikling, relationer og trivsel i grupper.

Kurset er for dig, der kender NUSSA – og som ønsker flere perspektiver, større faglig sikkerhed og nye redskaber til de situationer, hvor børn reagerer med uro, tilbagetrækning, kontrol eller andre selvbeskyttelsesstrategier.

Kurset bygger videre på den grundlæggende NUSSA-ramme og giver supplerende redskaber og metoder til at understøtte børns følelsesmæssige udvikling gennem neuroaffektiv udviklingspsykologi samt konkrete lege og øvelser.

NUSSA Master bygger videre på den grundlæggende NUSSA-ramme og giver mulighed for at fordybe sig i neuroaffektiv udviklingspsykologi samt udvikle arbejdet med børnegrupper gennem konkrete øvelser, refleksioner og praksisnære metoder.

Det handler om at forstå mere – og omsætte forståelsen til handling i hverdagen.

Du vil arbejde med spørgsmål som:
• Hvordan møder vi børn, når de beskytter sig gennem uro, tilbagetrækning eller konflikt?
• Hvordan understøtter vi følelsesmæssig regulering og deltagelse i børnegrupper?
• Hvordan skaber vi trygge rammer, når grupper bliver udfordrende?
• Hvordan bevarer vi selv retning, ro og kontakt som fagpersoner?

Den neuroaffektive udviklingspsykologi giver et landkort til at forstå, hvordan børns følelsesmæssige udvikling formes gennem samspillet mellem det autonome, limbiske og præfrontale niveau – og hvordan relationer, tilknytning og regulering påvirker børns mulighed for trivsel, deltagelse og læring.

Kurset sætter særligt fokus på selvbeskyttelsesresponser: hvordan de kan forstås – og hvordan de kan mødes pædagogisk.

 

Deltagerkrav

Kurset forudsætter, at du allerede har gennemført NUSSA og har erfaring med de grundlæggende metoder og redskaber. NUSSA Master er udviklet til deltagere, der ønsker fordybelse, videreudvikling og ny inspiration til arbejdet med børn og børnegrupper.

Nyt kursus
APR 29
Ishøj
Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj
torsdag d. 29 april 2027 kl. 09:00
Begge kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30
6.995 kr. ex. moms
Tilmeld
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

BEMÆRK: NY DATO I 2027
29-30. april 2027

Inkluderet
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Der udleveres kursusbevis på sidste kursusdag.

Kommunal kompetencefond
Som medlem af BUPL kan du søge om økonomisk støtte på 80% til vores kurser og efteruddannelser gennem Den Kommunale Kompetencefond. Kontakt os på kontakt@docenten.dk eller ring på 89 88 80 08 for at høre mere.

Kompetencefonden har lukket for ansøgninger da midlerne er opbrugt. Der tilføjes nye midler efter overenskomstforhandlingerne i 2026, og forventningen er, at BUPL’s pulje åbner igen primo september 2026.

Moduler

Hvad får du med fra kurset?

Som deltager vil du

• få flere konkrete greb til arbejdet med børn, der reagerer med uro, tilbagetrækning eller stærke følelser
• styrke din forståelse af børns selvbeskyttelsesstrategier og lære, hvordan de kan mødes pædagogisk
• blive skarpere på relationelle dynamikker i børnegrupper og børns forskellige positioner i fællesskaber
• få nye lege, øvelser og metoder til det daglige arbejde med NUSSA
• styrke din rolle som karavanefører – særligt når grupper eller børn bliver udfordrende
• få inspiration fra andre erfarne NUSSA-fagpersoner og dele egne erfaringer
• udvide din forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologi og omsætte teorien direkte til praksis

 

Kursusindhold

Kurset kombinerer teori, refleksion og praksis og giver konkrete redskaber til arbejdet med børns følelsesmæssige regulering, sociale udvikling og trivsel i grupper.

Vi arbejder blandt andet med:

Når børn beskytter sig

  • selvbeskyttelsesresponser og følelsesmæssig regulering
  • hvordan vi møder børn, når kontakt bliver svær

Relationelle dynamikker i børnegrupper

  • gruppedynamikker, konflikter og sociale positioner
  • støtte til deltagelse, empati og trygge fællesskaber

Karavaneførerrollen i praksis

  • hvordan bevarer vi retning, kontakt og ro under pres?
  • selvagens og fagpersonens betydning for gruppen

Fra teori til handling

  • konkrete lege, øvelser og refleksioner til brug i dagtilbud
  • arbejde med egne cases og erfaringer

Mentalisering og følelsesmæssig udvikling

  • støtte til børns selvforståelse, empati og sociale færdigheder
  • mentalisering i praksis

 

Program

Dag 1

Neuroaffektiv forståelse og følelsesmæssig regulering

  • Det autonome kompas: vagusnerven, arousal og åndedrættets betydning i NUSSA
  • Limbisk udvikling og tilknytning: Hvordan fagpersoner kan fungere som supplerende tilknytningsfigurer
  • Selvbeskyttelsesresponser: Hvordan forstår og støtter vi børn, når disse aktiveres?
  • Praktiske øvelser og casearbejde

 

Dag 2

Relationer, mentalisering og karavaneførerrolle

  • Hvordan understøtter vi empati og relationelle færdigheder hos børn?
  • Karavaneførerrollen: Hvordan håndterer vi udfordringer og pres?
  • Relationelle mønstre og gruppedynamikker: hjælper-, offer- og krænkerpositioner
  • Praktiske øvelser og arbejde med egne cases
  • Refleksion over egen praksis og vejen videre med NUSSA

 

🇩🇰 🇩🇰 🇩🇰 🇩🇰  NUSSA fylder 10 år!!!! 🎉 🎉 🎉

I forbindelse med, NUSSA’s 10 års fødselsdag, vil Susan Hart deltage en halv dag med erfaringer og refleksioner over NUSSAs udvikling gennem årene.

Undervisere
Anne Larsen

Anne Larsen

Familie- og psykoterapeut (MPF)

Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.

Marie Colding Ngounou

Marie Colding Ngounou

Psykoterapeut og socialpædagog

Marie er uddannet psykoterapeut MPF og socialpædagog og har derudover videreuddannet sig inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi, Theraplay, åndedrætsterapi og hypnoterapi.

Hun har mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier med traumeproblematikker samt tilknytnings- og relationsforstyrrelser.

Marie har blandt andet arbejdet i specialinstitutioner, på børne- og ungekrisecentre, i daginstitutioner og som familiebehandler. Marie har også være underviser og en del af den faglige ledelse på en 4 årig psykoterapeutisk uddannelse.

I dag har Marie selvstændigt praksis, som er bygget op omkring tre kerneområder:

- Supervision af fagpersoner og teams, pædagoger, socionomer, lærere, psykoterapeuter og psykologer.

- Terapi for børn, unge, voksne og familier

- Undervisning med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi, Theraplay, traumeforståelse, tilknytning og regulering.

Har du brug for hjælp?