NUSSA står for Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Aktivitet. Programmet baserer sig på neuroaffektiv udviklingspsykologi og henvender sig til lærere, pædagoger, PPR-psykologer eller andre, der på anden vis har erfaring med at arbejde med børn. NUSSA er udviklet til fagpersoner, der har mod på at prøve et nyt program, og som har daglig kontakt med børn, der har brug for ekstra støtte og omsorg. Man behøver således ikke at have en terapeutisk baggrund.
Børnegruppeprogrammet handler om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg, hvor børnene forbedrer deres relationelle ressourcer og selvindsigt, hvormed børnene bliver mere robuste overfor psykiske stressfaktorer.
NUSSA-programmet er organiseret i samme rækkefølge som børns naturlige kompetenceudvikling
NUSSA-programmet er udviklingsbaseret til forskel fra manualbaseret, idet vi ikke mener, at børns udvikling følger en manual. I forløbet tages der således hensyn til den samlede børnegruppes emotionelle og sociale udviklingsniveau. Derfor kan man i programmet gennemføre udvalgte trin flere gange, hvis ikke den samlede grupper er parat til næste udviklingsniveau. Programmet er inddelt, så det kan anvendes særskilt i forhold til børnegrupper på henholdsvis 3-6 år, 6-9 år og 9-12 år.
NUSSA-gruppen består af ca. 6-10 børn i aldersgruppen 3-6, 6-9 og 9-12 år. Børnegruppen skal helst sammensættes, så der opnås en vis homogenitet omkring børnenes følelsesmæssige udviklingsniveau. Derfor anbefaler vi, at der foretages et struktureret interview, af voksne i barnets netværk. Dette interview er en del af NUSSA-programmet.
INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.
Kursusdatoer:
29. august 2022
30. august 2022
31. august 2022
08. november 2022
09. november 2022
10. november 2022
6. februar 2023
Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.
Der udleveres kursusbevis på sidste kursusdag.
Anne Larsen
Familie- og psykoterapeut (MPF)
Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.
Annie Jakobsen
"*" indikerer påkrævede felter