Kursus
Afholdt

Introduktion til grundprincipperne i Theraplay®– nye og effektive veje i de mest sårbare relationer – November 2021

01/11/2021
Holte

Baggrund for dagen

Her i Danmark har neuroaffektiv udviklingspsykologi igennem de seneste 10 år bidraget til at kvalificere eksisterende Theraplay-praksis, idet metoden på mange måder udgør den behandlingsindsats, der skal til med mennesker, hvis nærmeste emotionelle udviklingszone ligger inden for det første leveår. Denne dans mellem teori og praksis har banet nye veje i arbejdet med de forældre, man ikke umiddelbart kan nå ad ordets vej, ligesom den fortløbende baner nye veje i såvel pædagogisk som terapeutisk praksis med børn og deres forældre/primære omsorgspersoner.
Kort fortalt er Theraplay en relationsbaseret legeterapi, som er interaktiv, fysisk og sjov. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og dens livsnerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forælder og barn. Theraplays interaktioner fokuserer på fire essentielle kvaliteter i forælder-barn relationen: Struktur, Engagement, Omsorg og Udfordring. I Theraplay betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og forælderen som et mål i sig selv og som grobunden for en aktiv, følelsesmæssig forbindelse. Theraplay er primært rettet mod børn i 1 – 12-års alderen og deres forældre, men anvendes også i forhold til teenagere og deres forældre. Metoden bliver brugt til børn med følelsesmæssige, sociale, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Theraplay fokuserer ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Målet er at udvikle og styrke tilknytning, selvværd, tillid til andre og glædesfyldt samspil, således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere alderssvarende sammenhænge hjemme og ude.

 

Kursusdagenes indhold

•Arbejde med de teoretiske byggesten i metoden ud fra en oplevelsesorienteret tilgang
•Introduktion til Theraplay og gennemgang af de fire dimensioner: Struktur, Engagement, Omsorg og Udfordring
•Aktiviteter med fokus på kontakt og samspil inden for de fire dimensioner
•Arbejdet med forældrene
•Theraplay i relation til de neuroaffektive kompasser
•Refleksion og diskussion med henblik på brobygning til egen terapeutisk eller pædagogisk praksis

4.992
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdage

  • 01. november 2021
  • 02. november 2021
Moduler

Har du brug for hjælp?