Kursus
Afholdt

Den triangulerede samtale med børn og forældre gennem neuroaffektiv regulering – Oktober 2021

01/10/2021
Odense

Kom med til en unik dag med to af Skandinaviens største kompetencer indenfor børn og unges udvikling. Susan Hart og Haldor Øvreeide vil for første gang sammen udfolde den triangulerede samtale ud fra en neuroaffektiv udvilingspsykologisk forståelsesramme.

 

Den triangulerede samtale med børn og forældre gennem neuroaffektiv regulering

Den norske psykolog Haldor Øvreeide, er kendt i Danmark for at holde kurser omkring triangulerede samtaler med forældre og børn. Ved dette forstår han, at det er samtalelederens opgave at se og bekræfte både den psykiske smerte og kompetencen, som personerne i relationen udtrykker. Det er også samtalelederens opgave at gøre barnets behov og kompetencen synlig for forælderen, og støtte mere tilpassede reaktioner.

Børn har behov for et trygt sted, hvor de kan møde anerkendelse, forståelse, få alderstilpasset information og hjælp til at fortolke sine erfaringer og sammenhænge. I den triangulerede samtale sker dette gennem en synkroniseret kontakt, hvor en samtaleleder tager ansvaret for at møde barnet, det hvor det er, men samtidig støtter forælderen i at mentalisere og informere barnet.

Målet med den triangulerede samtale er at forældre og barn sammen kan støttes i at åbne op for svære emner igennem en synkroniseret, nærværende kontakt. Hensigten er, at man som samtaleleder bidrager med mentaliserende kommentarer, hvor det først og fremmest er vigtigt at hjælpe forældrene med at forstå deres barns egenskaber og udviklingsbehov.

For at få dette til at ske er samtalelederens evne til at være nærværende, anerkendende og guidende vigtig – både overfor forældrene og barnet. Den triangulerte metode tilbyder en udviklingsbaseret ’mødeplads’ for forældre og børn. Metoden kan være til nytte for både forebyggende og bearbejdende formål.

 

Kursets indhold

På disse to kursusdage vil Haldor Øvreeide og Susan vise, hvordan man gennem triangulerede samtaler kan hjælpe børn og forældre med at dele og regulere svære følelser og/eller dele glædesfyldte oplevelser. Dette er en måde til at styrke forældre-barn relationen og følelsen af gruppetilhørsforhold.

4.900
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdage

  • 26. oktober 2021
  • 27. oktober 2021
Moduler

Har du brug for hjælp?