Kursus
Igangværende

Den neuroaffektive analyse – fra analyse til intervention med certificering

Næste gang i Aarhus
Hotel GUESTapart, Tueager 5A, 8200 Aarhus N
onsdag d. 18 marts
Herefter i København.

Den neuroaffektive analyse

Ingen interventionsmetoder virker for alle, men stort set alle interventionsmetoder virker for nogen!

Ligesom kognitiv læring kan også følelsesmæssig læring kun ske i nærmeste udviklingszone, og det er derfor ikke nok at vide, hvad et menneske har brug for at lære for at udvikle sin personlighed; man må også vide, hvad personen lige nu er i stand til at lære.

En præcis og målrettet indsats kræver derfor vedudviklede vurderingsmetoder til at pege på den mest hensigtsmæssige intervention.

 

 

Fra analyse til handling

Den neuroaffektive analyse er baseret på en vurdering af tre organiseringsniveauer i hjernen
  1. Det autonome niveau for sansning, energiregulering og synkronisering.

  2. Det limbiske niveau for følelsesmæssig afstemning og interaktionskompetencer.

  3. Det præfrontale niveau for viljesstyring og mentalisering.

 

Indhold

Analysen består af 15 udsagn, der danner grundlag for en vurdering af en persons generelle følelsesmæssige funktionsniveau og nærmeste følelsesmæssige udviklingszone.

Ud fra analysen bliver barnets, den unges eller voksnes sårbarheder og ressourcer tydeliggjort, og det bliver muligt at udvikle mere præcise interventioner.

Analysen kan give et dybere indblik i, hvordan en person fungerer på det enkelte niveau, men kan også give en forståelse af, hvordan de tre niveauer forholder sig til hinanden.

 

Formålet

At kunne kortlægge børns, unges og/eller voksnes nærmeste følelsesmæssige udviklingszone og bruge den til tilrettelæggelse af pædagogiske eller psykoterapeutiske interventioner med sigte på traumeheling og/eller støtte af personlighedsudvikling. Du vil kunne udarbejde en optimal interventionsplan til fx pædagogiske interventioner eller psykoterapi/familieterapi. Det er desuden muligt at foretage effektmåling af interventionen.

 

Kursusindhold og metode

Dette 4-dages oplæringskursus giver en indføring i brugen af den webbaserede neuroaffektive analysemodel, som kan støtte fagpersoner i at præcisere det følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale funktionsniveau hos både børn, unge og voksne.

 

Opbygning

Modul 1: Introduktion og grundtræning (2 dage)
  • Du får adgang til den webbaserede neuroaffektive analyse og til træningsfilm.

  • Du undervises i at foretage analysen på dig selv og på en case, ved at vi gennemgår analysens 15 udsagn og scoringsskala.

  • Du trænes i at anvende analysen ud fra træningsfilm.

 

Modul 2: Erfaringsopsamling og forberedelse til certificering (1 dag – ca. en måned efter modul 1)
  • Det forventes, at du i den mellemliggende periode har analyseret både egne cases og de webbaserede træningsfilm. På kursusdagen arbejdes der med spørgsmål om egne cases og træningsfilm.

  • Du forberedes til certificeringsprocessen og får efter kursusdagen adgang til fire certificeringsfilm à ca. 20-25 minutters varighed. Certificeringsfilmene har du tre måneder til at score.

  • Du modtager et certifikat, når alle film i løbet af denne periode samlet er scoret min. 70 % korrekt og inden for et defineret interval.

 

Modul 3: Fra analyse til intervention (1 dag – inden for certificeringsperioden)
  • Du lærer hvordan man går fra analyse til intervention.

  • Her gennemgår vi resultaterne fra flere analyser og tilrettelægger interventionsplaner, og du bliver præsenteret for forskellige konkrete interventioner til de tre niveauer.

  • Vi gennemgår interviewteknik til at indhente oplysninger fra andre informanter og viser, hvordan analysen kan anvendes til effektmåling med udgangspunkt i justering af interventionsplanen.

  • På basis af filmklip og samspil og egne analyser vil vi i fællesskab udvikle forslag til intervention. Alt afhængigt af deltagernes faglige fokusområder vil vi fokusere på intervention til børn, unge, voksne, udviklingshæmmede og/eller familieinteraktion.

MAR 18
Aarhus
Hotel GUESTapart, Tueager 5A, 8200 Aarhus N
onsdag d. 18 marts 2026
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30
14.996 kr. ex. moms
Tilmeld
OKT 26
København
B!INGS, Vesterbrogade 149, 1620 København
mandag d. 26 oktober 2026
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30
14.996 kr. ex. moms
Tilmeld
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

Inkluderet
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdatoer Aarhus 2026 - kommende kursus
1. modul: 18. - 19. marts 2026
2. modul:  16. april 2026
3. modul: 11. maj 2026

Kursusdatoer København 2026 - kommende kursus
1. modul: 26. - 27. oktober 2026
2. modul:  16. november 2026
3. modul: 14. december 2026

Kursusdatoer København 2025 - igangværende kursus
1. modul: 27. - 28. oktober 2025
2. modul:  20. november 2025
3. modul: 16. december 2025

Se kursusbeskrivelse her

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Certificeringsbevis udstedes, når et antal certificeringsfilm er scoret inden for de accepterede værdier i løbet af en tre måneders certificeringsperiode.

Vigtig info
- Bemærk, at der er mødepligt på modul 1 + 2.
- Det er en fordel at medbringe en computer/tablet.

Kommunal kompetencefond
Som medlem af BUPL kan du søge om økonomisk støtte på 80% til vores kurser og efteruddannelser gennem Den Kommunale Kompetencefond. Kontakt os på kontakt@docenten.dk eller ring på 89 88 80 08 for at høre mere.

Moduler

Kurset sætter særlig fokus på

  • Undervisning i brugen af den neuroaffektive analyse.
  • Afprøvning af den neuroaffektive analyse.
  • Tilrettelæggelse af en realistisk interventionsplan.
  • Redskab til at foretage effektmålinger.
  • Mulighed for certificering.
  • Træning i at ‘oversætte’ forståelsen af nærmeste udviklingszone til relevante aktiviteter, samspilsformer eller samtaleformer på de tre neuroaffektive niveauer.
  • Mulighed for at reflektere og udveksle omkring sin egen evne og komfortzone i forhold til at være ’karavanefører’, dvs. aktivt lede et udviklende samspil, på disse områder.
  • Lejlighed til at drøfte egnede metoder i forhold til de foreslåede interventioner.

Undervisningsform

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, videoklip, fælles scoring, refleksion og diskussion.

Deltagerkrav

Kurset henvender sig til psykologer, psykiatere, familiebehandlere og øvrige faggrupper, som indgår i tværfaglige teams på arbejdspladser, der varetager opgaver vedrørende sårbare børn og deres forældre/primære omsorgspersoner.
Oplæringskurset forudsætter erfaringer med relationsarbejde.

Undervisere
Lisbeth Hedegaard

Lisbeth Hedegaard

Psykolog

Lisbeth Hedegaard er autoriseret psykolog med lang erfaring i arbejdet med børn, unge og familier. Hun har varetaget familiebehandling og PPR arbejde i kommunalt regi og sidenhen været ansat på døgnområdet i Region Midt, hvor opgaven var at implementere neuroaffektiv udviklingspsykologi som fagligt fundament i organisationen. Lisbeth har gennem formidlings- og supervisionsopgaver sat fokus på at omsætte neuroaffektiv teori til praksis og i den forbindelse også arbejdet med selvagens i personalegrupper. Lisbeth er efteruddannet ved Metalog og har endvidere en supervisoruddannelse samt grunduddannelsen i Theraplay. Siden start 2025 har Lisbeth været privatpraktiserende i psykologfællesskabet Resonans i Århus, hvorfra hun tilbyder rådgivning, terapi og supervision.

Materiale
Brug rabatkoden DOCENTEN20 for at få 20 % rabat og fri fragt på hansreitzel.dk
Brug rabatkoden 20Hart for at få 20 % rabat og fri fragt på akademisk.dk

Har du brug for hjælp?