Haldor Øvreeide & Susan Hart
Endnu engang vil den norske psykolog Haldor Øvreeide og den danske psykolog Susan Hart sammen udfolde deres perspektiver omkring børn og forældre og deres evne til samregulering og mødeøjeblikke. Haldor Øvreeide er bl.a. kendt i Danmark for sine kurser om triangulerede samtaler mellem forældre og børn og hvordan det er præcis i disse relationelle øjeblikke, at barnets samhørghedsskabende drivkraft møder de voksnes erfaring og sprog, og det er herigennem vejen til udvikling, tilknytning og selvforståelse banes.
Kursusdagene handler om de vigtige øjeblikke, hvor et barn møder en voksen, der kan skabe tryghed og forståelse. Disse øjeblikke er afgørende for barnets udvikling, fordi de giver mulighed for at skabe forbindelse, finde mening og opleve støtte.
Vi undersøger, hvordan barnets naturlige evne til at søge kontakt og samhørighed kan styrke relationen, og hvordan den voksnes evne til at støtte barnet og guide det er afgørende.
Kurset ser også på, hvordan samtaler kan hjælpe børn og forældre med at håndtere svære følelser, forstå hinanden bedre og skabe et fælles grundlag for udvikling. Vi arbejder med, hvordan fortællinger kan skabe mening og åbne for nye muligheder i arbejdet med børn og familier.
På kurset dykker vi ned i:
- Hvordan barnets iboende natur og evne til godhed spiller en central rolle i det relationelle møde, og hvordan etiske overvejelser bidrager til at skabe trygge og udviklende relationer.
- Hvordan balancen mellem symmetri og asymmetri i relationer kan styrke barnets udvikling.
- Hvordan synkronisering, følelsesmæssig afstemning og fælles fortællinger danner grundlag for tilknytning og personlig udvikling.
- Hvordan triangulerede samtaler kan hjælpe barnet med at regulere svære følelser og dele.

