Kursus
Afholdt

Bliv en dygtig karavanefører – Udviklingen af din selvagens gennem mentalisering

08/10/2024
København

Selvagens betyder evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som arbejdsredskab og til at føle og tænke klart i samspillet med andre mennesker. Uanset hvor mange metoder man får til at støtte et andet menneskes forandringsproces, skaber det ingen forandring, hvis den, der skal give støtten, ikke er i stand til at være på ”bølgelængde” med den anden. Vi vil derfor på dette kursus arbejde med din evne til at være i kontakt både med dig selv og andre og herigennem indgå udviklende samspil. Dette gøres gennem personlig udforskning af erfaringer og indre tilstande i nervesystemets hierarkiske organisering. Vi vil benytte den neuroaffektive kompaskuffert til denne personlige udforskning.

Dag 1
På den første dag vil vi introducere dig til karavaneførerfunktionen og de neuroaffektive kompasser, som et værdifuldt værktøj til at forstå og arbejde med din egen selvagens. Du vil lære at genkende dine personlige ressourcer og sårbarheder ved hjælp af kompasserne. På første dag vil vi fokusere på det autonome niveau og de sansende og arousalregulerende funktioner.

Dag 2
På den anden dag vil vi dykke dybere ned i de neuroaffektive kompasser, især på det limbiske niveau og følelsesmæssige funktioner. Vi vil se på, hvordan du kan identificere dine følelsesmæssige reaktionsmønstre, og bringe følelsesmæssige ressourcer frem i andre gennem din følelsesmæssige selvregulering. Med andre ord vil vi have fokus på styrkelse af relationskompetencer.

Dag 3
På den tredje dag vil vi fortsætte med at udforske de neuroaffektive kompasser, på det præfrontale niveau og mentaliserende funktioner. Vi vil se på, hvordan du kan støtte behovsstyrende funktioner og langsomt begynde at sætte ord på følelsesmæssige tilstande, så indre tilstande forbindes med de ord vi bruger om dem. Vi vil afslutte kurset med refleksion og integration af dit udbytte af kurset.

VIGTIGT: For at kunne deltage på vores kursus om selvagens er det en forudsætning, at du som minimum har sat dig ind i grundteorien fx. ved at læse bøgerne Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1-3. 

Er du nysgerrig på selvagens og på kursets indhold? Så klik her og se vores gratis 30 minutters webinar.

10.996
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Har du brug for hjælp?

Inkluderet
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdatoer
8. oktober 2024
9. oktober 2024
10. oktober 2024

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Der fremsendes elektronisk kursusbevis efter kursets afholdelse.

Moduler
Undervisere
Anne Larsen

Anne Larsen

Familie- og psykoterapeut (MPF)

Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.

Susan Hart

Susan Hart

Cand. Psych. PhD

Susan Hart er cand.psych., PhD., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper, der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun mange kurser og foredrag over hele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er oversat til flere sprog. Se mere på www.neuroaffect.dk.

Har du brug for hjælp?