Selvagens

Neuroaffektiv ledelse – December 2021

Dato: 06/12/2021
Adresse: Hotel Comwell SorøAbildvej 1004180 Sorø
Tidspunkt: Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 - Morgenmad fra kl.08.30

KR. 7.488,-

Pr. deltager ekskl. moms

Arrangement afholdt

Hotel Comwell SorøAbildvej 1004180 Sorø
06/12/2021
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 - Morgenmad fra kl.08.30

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdage

  • 06. december 2021
  • 07. december2021
  • 20. december 2021 – OBS FLYTTET TIL 24.01.2022

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Der udsendes elektronisk kursusbevis efter sidste kursusdag.

Kursets indhold

Kurset i ”Neuroaffektiv ledelse” giver dig indblik i nye perspektiver på ledelse og banebrydende ind-sigt i udvikling af dit personlige lederskab og ledelse af mennesker. Du får bud på en helt ny værktøjskasse til at forløse hjernen og hjertets potentiale i dig selv og de mennesker, du skal lede. Formålet er at skabe tryghed, relationer og mødeøjeblikke, der kan flytte dig, din afdeling, dit team, dine medarbejdere og din organisation hen imod den bedst mulige varetagelse af den fælles kerne-opgave og det fælles mål.

Med den neuroaffektive forståelse får du en dybere indsigt i, hvordan vi mennesker hænger sammen, hvordan de 3 hjernedele spiller sammen, hvordan du undgår stress, og får indre ro og taget vare på dig selv. Desuden bliver du klogere på, hvordan du bedst spiller sammen med andre, hvordan du bevæger og motiverer dine medarbejdere, og hvordan du styrker din evne til at mentalisere – og agere i komplekse samspil.

Deltagelse bliver kort sagt en brobygning til egen ledelsespraksis og inspiration til, hvordan man kan bruge det neuroaffektive i ledelsesrummet.

 

Kursusdagenes fokuspunkter

Overordnet vil der være 3 fokuspunkter i dagene:

Et dyk ind i det neuroaffektive i et ledelsesmæssigt perspektiv
– hvordan vi kan bruge hjerneforskningen i ledelsesrummet

Det personlige lederskab
– hvordan lederen bringer sig selv og flere af egne personlige ressourcer i spil, ved at øge evnen til at mærke sig selv, så lederens personlighed fremmer lederskabet

Ledelse af mennesker
– lederens udviklingen af relationskompetencer og åbning af empati og forståelse for andre. Øge overblikket til bedre at spille sammen og fremme medarbejdernes bedste sider af sig selv.

Fokus vil i kort form være på at styrke din evne til at udvikle gode relationer og samspil, der bevæ-ger og forandrer dit personlige lederskab, din rolleforståelse og din værktøjskasse. Vi inviterer til styrke din selvindsigt og din indsigt i andre mennesker, og arbejder med de konkrete ledelsesmæs-sige dilemmaer, du oplever i din dagligdag.

Udbytte ved at deltage:

En grundig forståelse for både den sansende, følende og tænkende hjernes betydning for dig som leder, og hvordan du kan bruge den treenige hjernes ressourcer i ledelsesforvaltningen:

  • En styrkelse af dit personlige lederskab gennem et øget kendskab til dig selv, egne handlemønstre og din hjernes spilleregler
  • Indsigt i hvordan du spiller bedre sammen med andre og opnår større følgeskab fra dine medarbejdere
  • Viden om hjernens reaktioner i sociale samspil og under forandring eller udfordrende og stressende situationer, for at give dig redskaber til at lede forandringsprocesser.
  • Redskaber til at regulere nervesystemet, og forebyggelse af at hjernen går i Kamp/flugt eller frys hos dig selv og dine medarbejdere
  • Viden om følelser og følelsesregulering, hvordan du bedre kan rumme og bruge følelser i dig selv og dine medarbejdere til at udvikle dine relationskompetencer
  • Øget mentaliseringskapacitet i din lederrolle og bedre kunne møde det, der udspiller sig i ledelses-rummet hensigtsmæssigt
UNDERVISNINGSFORM
Det er vores erfaring, at den bedste læring, fordybelse og integration sker gennem en blanding af undervisning, refleksion, dialog, øvelser og anerkendende feed-back. Undervisningen og øvelserne vil relatere sig til din dagligdag som leder, og kan omsættes direkte i din ledelsespraksis. I mellem 2. og 3. kursusdag vil du få en hjemmeopgave ift din ledelsespraksis, for bedre at synliggøre og integrere stoffet. Deltagelse på dette kursus forudsætter en villighed til at se på og reflektere over sig selv og de samspil du indgår i, kort sagt mentalisere over egen ledelsespraksis. At du har lyst til at udfordre, og udvikle dig selv og dit lederskab.
MÅLGRUPPE
Kursusdagene er relevante for ledere i det offentlige og det private.

Undervisere

Peter Kofoed

Konsulent og ledelsescoach

Peter Kofoed, konsulent og psykoterapeut. Peter Kofoed har specialiseret sig i neuroaffektiv psy-kologi- og ledelse. Han har i mange år haft sin egen praksis og været supervisor for offentlige og private organisationer. Peter Kofoed coacher løbende ledere og ledergrupper. Han har desuden ledet uddannelser i psykoterapi, supervision og procesledelse.

Michael Gad

Psykoterapeut og konsulent

Michael Gad er supervisor og coach for personale og ledere fra daginstitutionsområdet og i psyki-atrien. Han er konsulent i det private og i det offentlige i.f.t. ledelses- og organisationsudvikling med særligt fokus på samarbejde i et neuroaffektivt perspektiv. Underviser på 2 psykoterapeutiske sko-ler i neuroaffektiv forståelse og forandrende møder med mennesket.

Kommende arrangementer