Interventionsmetoder | Familie - Forældre

Forældre på alle strenge

Et udviklingsbaseret forældretræningsprogram
Dato: 09/05/2022
Adresse: Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj
Tidspunkt: Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30

KR. 9.500,-

Pr. deltager ekskl. moms

Arrangement afholdt

Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj
09/05/2022
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdatoer:
1. Modul: 9.-10. maj 2022
2. Modul: 5.-6. september 2022
3. Modul: 28. november 2022

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Der udleveres kursusbevis på sidste kursusdag.

Kunne du tænke dig at arbejde med forældre og forældregrupper? Du kan på et oplæringsforløb i forældre på alle strenge tilegne dig et udviklingsbaseret program, hvor du kan støtte forældre og forældregrupper i at udvikle relationskompetencer med deres børn ud fra en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme. Du får på oplæringskurset udleveret en omfattende manual, dansksprogede film og en forældreøvebog til at eksemplificere de forskellige kompetencer, som er vigtige for samspillet mellem forældre og børn. Programmet går både ud på at tilføre forældre viden, men også følelsesmæssig udvikling, ved at leve sig ind i og forstå deres børn. Du bliver således trænet i et program, som både kan følges slavisk, men som også kan tilpasses den type forældre, som du beskæftiger dig med, lige fra lidt usikre, men velfungerende forældre til forældre, der har et stort støttebehov.

Oplæringsforløbet giver en grundig indføring i brugen af det omfattende træningsmateriale, der er knyttet til forældre på alle strenge. Indføringen omfatter teori, gennemgang af opgaver samt personlig afprøvning af øvelser/aktiviteter og refleksioner af egen praksis.

Der er max 36 deltagere på et hold.

 

Om forældre på alle strenge

Forældre på alle strenge er udviklet på baggrund af over 50 års forskning i sammenhængen mellem forælder-barn-samspillet, hjernens udvikling, personlighedens udvikling og socialisering. Det er organiseret i samme rækkefølge som barnets normale udvikling, hvor tidligt udviklede sociale og personlighedsmæssige færdigheder danner grundlag for senere kompetenceudvikling. Programmets teoretiske forståelsesramme er neuroaffektiv udviklingspsykologi, som ser interaktion og relation som det grundlæggende for udvikling af personligheds- og identitetsudvikling. Dette betyder, at programmet tillægger udvikling af relevante samspilskompetencer en stor værdi på samme måde, som man ser det i musisk sammenhæng. Derfor kaldes hver grundlæggende færdighed en ”streng”, som man skal lære at spille på, så man ender med at kunne spille på alle relationelle kompetencestrengene i sit samspil med andre mennesker.

Træningsmaterialet består af tolv korte film, én til hver session, som viser almindelige samspil mellem forældre og børn, som kan debatteres med fokus på et bestemt tema. Derudover er der en manual, som indeholder teori og forslag til, hvad der kan trænes med forældrene samt aktiviteter og refleksionsøvelser. Materialet består ligeledes af en notesbog til forældrene, hvor teorien forenkles, og hvor forældre kan skrive egne notater.

Oplæringskursets indhold

Oplæringskurset består af 5 dages undervisning fordelt på tre moduler, som strækker sig over et halvt år. De første to moduler har en varighed på 2 dage med ca. to-tre måneders mellemrum.

Der afsluttes med et sidste modul, som består af én kursusdag, der lægges ca. seks måneder senere. Det vil her være en fordel, at man har afprøvet og fået erfaringer i brugen af træningsprogrammet med forældre eller en forældregruppe, så man udvikler en vis erfaring i at brugen af programmet.

Modul I: Introduktion til forældretræningsprogrammet samt gennemgang af streng 1-6. Dette omfatter gennemgang af videomaterialet, afprøvning af øvelser og diskussioner i forhold til hver enkelt streng.

Modul II: Gennemgang af streng 7-12. Dette omfatter ligeledes en gennemgang af videomateriale, afprøvning af øvelser og diskussioner i forhold til hver enkelt streng. I dette modul vil der desuden være fokus på den konkrete udførelse af forældretræningsprogrammet med forældre.

Modul III: På denne oplæringsdag uddybes træningsprogrammets teori og praksis gennem supervision og dialog med deltagerne om deres erfaringer med at implementere og udføre programmet.

Udbytte af kurset

Det får du med fra dagen:

  • At være træner for en forældregruppe på ca. 6-8 deltagere
  • Forældretræningsprogrammets teori og praksis
  • Træning af de kontaktfærdigheder forældre skal møde barnet med
  • Gennemgang af videomaterialet, afprøvning af øvelser og diskussioner i forhold til hver enkelt streng
  • Den konkrete udførelse af forældretræningsprogrammet
  • Supervision og dialog med deltagerne om deres erfaringer med at implementere og udføre programmet.
UNDERVISNINGSFORM
Igennem enkle øvelser i små grupper vil vi øge opmærksomheden på og indsigten i de basale bevidsthedslag, og drøfte, hvordan denne forståelse kan bruges til at støtte personlige modningsprocesser og mentalisering både hos sig selv og hos medarbejdere.
MÅLGRUPPE
Forældre på alle strenge henvender sig til faggrupper som arbejder med forældre, fx:  Sundhedsplejersker, pædagoger og andre faggrupper, der har kontakt med forældre, der ønsker at støtte deres børn i at udvikle og forbedre basale færdigheder og kontaktformer.  Fagpersoner, der til daglig arbejder med familiebehandling, hvor programmet kan bruges som supplement til den mere dybtgående familiebehandling.

Undervisere

Marie Colding Ngounou

Psykoterapeut og socialpædagog

Marie er uddannet socialpædagog, og psykoterapeut MPF. Hun er certificeret Theraplay-terapeut, har mange års erfaring i arbejdet med børn og familier med traume problematikker, tilknytnings- og relationsforstyrrelser. Derudover har hun arbejdet i specialinstitution, på børne/unge krisecenter, i daginstitution og mange år som familiebehandler. I dag har Marie selvstændig praksis med terapi, supervision og undervisning . Marie er samtidig holdleder, underviser og supervisor for 2. og 4. årets studerende på PUC (psykoterapeutisk uddannelses center) Marie er frivillig projekt ansvarlig for et børnehjemsprojekt i Uganda i organisationen Verdens børn, hun underviser personalet på børnehjemmene i forhold til traumeforståelse, arousal regulering og tilknytning og arbejdet med børnegrupper.

Anne Larsen

Familie- og psykoterapeut (MPF)

Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.

Kommende arrangementer