MIM-P – Marschak Interaction Method of Psychometrics – en struktureret samspilsobservationsmetode – September 2021
KR. 8.488,-
Arrangement afholdt
INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.
Kursusdage
- 13. september 2021
- 14. september 2021
- 07. oktober 2021
MIM-P er en struktureret legebaseret vurderingsmetode som undersøger samspillet mellem omsorgsperson og barn. På dette 3-dags kursus er Susan Hart og Anne Larsen undervisere. Oplæringskurset består af to dage og en certificeringsdag.
MIM-P
MIM-P er en struktureret legebaseret observationsmetode, som undersøger samspillet mellem omsorgsperson og barn. Metoden består af 10 enkle samspilsaktiviteter, som optages på video og scores ud fra en 1-9 punkts skala.
Opgaverne i MIM-P er designet til at tydeliggøre adfærd inden for fem dimensioner nemlig: struktur, samregulering, engagement, omsorg og udfordring, for at undersøge omsorgspersonens evne til at tilbyde barnet udviklingsstøtte og barnets evne til at tage imod omsorgspersonens indsats. Metoden er indtil videre tilpasset børn i alderen 3-17 år.
MIM-P er særlig anvendelig for at blive klogere på, hvordan omsorgsperson-barn relationen påvirker barnets udvikling og hvilken indsats der evt. kan støtte barnets udvikling. Det være sig relationen mellem biologisk forælder og barn, adoptivforælder og barn, stedforælder og barn, plejeforælder og barn eller primær pædagog og barn. Metoden kan således anvendes både i forhold til planlægning af intervention, ligesom den kan indgå som led i en psykologisk undersøgelse af børn.
MIM blev oprindelig udviklet på Theraplay instituttet i Chicago, som en støtte til planlægning af Theraplay forløb. I forbindelse med Susan Harts PhD udvikledes MIM-P, som en videreudvikling af MIM. MIM-P er således udviklet ud fra en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme og der er ligeledes udviklet et scoringssystem,
som gør det muligt at foretage mere dybtgående undersøgelser. Udviklingen af scoringssystemet betyder, at der er mulighed for at tilbyde en certificering, som man kan tilmelde sig samtidig med at man tilmelding sig oplæringskurset. Derudover er der i forbindelse med MIM-P muligt at tilkøbe en MIM-P kuffert med alle materialer.
Oplæringskursets indhold
Udgangspunktet for dette kursus er en oplæring i anvendelsen af MIM-P. På oplæringskurset gennemgås aktiviteter, setting osv. Derudover gennemgås scoringssystemet og du trænes i anvendelsen af MIM-P’s dimensioner og scoringer gennem videooptagelser. I forbindelse med kurset får du adgang til en hjemmeside, hvor du kan træne dine scoringer ved at streame en række MIM-P optagelser. På denne hjemmeside får du ligeledes adgang til tre certificeringsfilm, som du skal score indenfor 3 måneder. Når du har scoret MIM-P optagelserne sendes de til en analyseassistent som ser på dit resultat og hjælper dig igennem, indtil du har opnået et tilfredsstillende resultat. Når du samlet har besvaret hver af de tre MIM-P optagelser 70 % korrekt og indenfor et defineret interval modtager du et certificeringsbevis.
Kurset sætter særlig fokus på
Der må påregnes tid til hjemmearbejde mellem kursusdagene. Kursusformen vil veksle
mellem oplæg, videoklip, øvelser, refleksion og diskussion
Det er en fordel at medbringe computer til dette kursus.