skip to Main Content

En introduktionsdag til neuroaffektiv udviklingspsykologi // 11. maj 2017

Susan Hart kalder sin integration af neurovidenskab, tilknytningsteori og udviklingspsykologi for ”neuroaffektiv udviklingspsykologi”. Hendes udgangspunkt er, at hjernen interagerer med omgivelserne gennem samhørighedsoplevelser, og at ressourcer og vanskeligheder udvikles i et tæt samspil mellem miljø og medfødte forudsætninger. Hjerneforskningen viser, at barnets tidlige livserfaringer har en stor betydning for nervesystemets organisering på det følelsesmæssige område. Ved at bygge bro mellem teorier om hjernens udvikling og udviklingspsykologiske teorier, kan vi forstå børns udvikling og eventuelle fejludvikling på en langt mere nuanceret måde, og derved også sikre mere målrettede behandlings- og interventionstiltag.

Kursusdagens indhold

På kursusdagen vil Susan Hart i detaljer gennemgå, hvordan vi i praksis kan vurdere en forældres eller et barns behov for støtte ud fra ”What Works for Whom?”. Som udgangspunkt vil hun benytte de neuroaffektive kompasser som navigationsredskab, der består af det autonome-, det limbiske- og det præfrontale kompas. Igennem de neuroaffektive kompasser vil hun fokusere på, hvad der skal til, for at støtte en udviklingsproces på alle neurale niveauer.

Udgangspunktet for kursusdagen er en vurdering af, hvor ressourcen findes til at udvikle sig emotionelt og socialt ud fra forståelsen af den nærmeste udviklingszone og det neurale hierarki. På kursusdagen vil det ligeledes demonstreres, hvordan man igennem en kompetent, omsorgsfuld asymmetrisk relation (uanset om det er en forældre, pædagog, lærer eller psykoterapeut) kan udvikle sig personlighedsmæssigt.

Kurset sætter særlig fokus på

  • Hvordan vi i praksis kan vurdere en forældres eller et barns behov for støtte ud fra ”What Works for Whom?”.
  • De neuroaffektive kompasser som navigationsredskab
  • Vurdering af, hvor ressourcen findes til at etablere mødeøjeblikke i det neurale hierarki.
  • Hvilken tilgang er der behov for, i forhold til at udvikle psykisk resiliens og personlighedsudvikling på de forskellige neurale niveauer.
  • Hvilke krav stiller det til den person der er øverst i asymmetrien (uanset om det er en forældre, pædagog, lærer eller psykoterapeut).

Dagens programpunkter

  • Den neuroaffektive udviklingspsykologis centrale begreber
  • De neuroaffektive kompasser som navigationsredskab
  • Det autonome-, det limbiske- og det præfrontale kompas
  • Videoklip og øvelser som viser eksempler på, hvordan man kan benytte kompasserne i praksis, både i forhold til vurdering og intervention

Udbytte

  • En præsentation af en model til at vurdere, hvilken type indsats et barn, en forældre eller den samlede familie har behov for, for at støtte barnets udviklingsproces.
  • En introduktion af de neuroaffektive kompasser som navigationsredskab ift. supervision.
  • Mulighed for tværfagligt at navigere ud fra det samme teoretiske ”landkort”.
  • Stillingtagen til tværfaglighed, hvem gør hvad i forhold til en familie.

Om underviseren

Susan Hart
Susan er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret PPR kontorer, sagsbehandlere i børne- og familieafdelinger, behandlingsinstitutioner, skoletilbud for børn med følelsesmæssige vanskeligheder, amtets specialskoler, familieplejekonsulenter, plejefamilier osv. I dag består hendes arbejde hovedsaglig af foredrags- og kursusvirksomhed i Danmark og Norge samt gruppesupervision af psykologer og andre faggrupper.
Hun afholder efteruddannelser i Neuroaffektiv Psykoterapi flere steder i Europa og er forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi (integration af hjerneforskning og udviklingspsykologi), som er oversat til flere sprog. Se mere på www.neuroaffect.dk.

Betalings- og afbestillingsregler

Når du tilmelder dig fremsendes faktura, hvoraf betalingsfristen fremgår. Til offentlige kunder faktureres elektronisk via EAN nummer.

Indtil fire uger før kursusafholdelse kan kurset frameldes uden omkostninger.

Afbestilling mellem fire uger til ugedagen før kursets afholdelse medfører et frameldingsgebyr på 1.000,- kr.

Afbestilling fra ugedagen før kursets afholdelse udgør frameldingsgebyret den fulde kursusbetaling.

Du er altid velkommen til at tilbyde kursuspladsen til en kollega uden udgift for dig.

kursus-20170511

Dato

Den 11. maj 2017 fra 9.00 – 16.00.
(Morgenmad kl. 8.30 – 9.00)

Sted

Florentz Cafe og Brasserie

Pris

Prisen pr. deltager er kr. 2.150 ekskl. moms
Prisen dækker materiale, formiddagskaffe/te med brød, juice og frugt, Isvand i lokalet, frokost med en vand og eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage.

PDF

Back To Top